torsdag den 31. januar 2013

Grydelapper a la Ferm living


Stærkt inspireret af Ferm Livings skønne grydelapper, har jeg syet min egen version.
Jeg er vild med pastelfarverne, 
som jeg dog har tilsat et pift af koralfarvet neon grosgrain bånd til stropper.
Indeni er der termo pladevat, så de kan modstå høje temperaturer.






torsdag den 24. januar 2013


Der er strøget endnu en lille ting af pindende.
Jeg forsøger at få bugt med mine mange garnrester, 
og det er jo hurtigt og nemt at strikke en hue.
Huen er strikket i str 5 år.
Og er tiltænkt den søde C.





tirsdag den 22. januar 2013

Luksus problem


Jeg går og er lidt småfrustreret i disse dage...
Grunden er, at jeg med nedlæggelsen af de analoge tv signaler, er nødt til at investere i et nyt TV.
Jeg er ret glad for mit nuværende og på ingen måde tudsegamle B&O.
Egentlig er jeg  ikke parat til at skille mig af det endnu, det er et godt tv med super skarp billedkvalitet. 
Jeg føler mig tvunget af omstændighederne og udviklingen.  Æv..!!
Nåh ja, jeg har så set på dette super lækre Samsung tv, som vil gøre, at jeg igen kan modtage SAMTLIGE af de tv signaler, som indgår i den tv pakke jeg i øjeblikket betaler til, og som i grunden er ret fedt.


Problemet er PLADS....
Mit B&O tv står på gulvet, hvilket for nogen er smadder irriterende, men for mig fungerer det bedste sådan.
Det nye tv skal hænge på væggen, og det komplicerer hvordan mine møbler kan stå i stuen.
Jeg rykker rundt på mine møbler i en uendelighed, for derefter at rykke dem tilbage igen.
Egentlig synes jeg jo, at  det er sådan  de står bedst.

 . Whats to do..??

LUKSUS problem ikke at have plads til et nyt  OG lækkert TV, men det har jeg faktisk ikke... Hmpff...!!



lørdag den 19. januar 2013

Skals højskole

Jubiiii.....!!  
Jeg glæder mig helt usigeligt i disse dage...  
Jeg har taget  ferie og tilmeldt mig 6 ugers kreativt ophold på Højskole i Jylland., med start  3. Marts. 
På skolen undervises i beklædningssyning, filtning,  læderarbejde, vævning, broderi og meget mere.
Jeg glæder mig SÅ meget til opholdet i et kreativt miljø,
jeg glæder mig  til at møde nye kreative mennesker,
 og til at få  masser af nye ideer og input. 
 Jeg kan næææææææææsten ikke vente med at komme afsted .








onsdag den 16. januar 2013


Kig forbi Bettinas flotte og inspirerende blog, og deltag i hendes give away.

http://bettinaholst.blogspot.dk/2013/01/bloggen-blir-2-ardet-skal-da-fejres.html






tirsdag den 15. januar 2013

Nytårsfortsætter


Jeg går ikke ind for Nytårsfortsætter,
 Jeg mener man kan ligeså godt kan  beslutte sig til ændringer resten af årets 364 dage.
Men kender I det, når man står overfor beslutninger som skal tages,
                    velvidende om, at de også  kommer til at have konsekvenser for andre end en een selv?
 At det uundgåelige IKKE længere kan udskydes...
Det kan være ens jobsituation, parforhold, venskabskreds, familie osv.
Jeg har besluttet, at 2013 skal være året, hvor jeg vil udfordre mig selv mere,
og forsøge at gå andre og nye veje end dem jeg tidligere har betrådt.
 Forhåbentlig finder jeg nye og bedre stisystemer.
 Jeg vil i højere grad  tilstræbe at se efter muligheder istedet for begrænsninger. 
Skifte ud i persongalleriet som omgiver mig og lukke nye ansigter ind.
Smide livrem og seler og i højere grad  "go with the flow".

Jeg glæder mig til hvad 2013 vil bringe af nye og spændende udfordringer og oplevelser.  :o)




mandag den 7. januar 2013

Ugle


Jeg kender en sød pige på 4 år, som jeg har syet denne uglepude til.
Puden er lavet af forskellige stofrester som jeg havde liggende. Puden var ret nem at lave, men jeg tegnede alligevel en skitse inden jeg gik igang med at sy den.