tirsdag den 30. april 2013

Kjole

Endnu en kjole er blevet tilføjet min garderobe.
Denne gang har jeg brugt noget cowboy lignende stof, 
købt i Stof & Stil..
Den var egentlig meningen, at der skulle være indvendige lommer i kjolen,
men ved nærmere eftertanke, 
synes jeg at kjolen var pænere uden.
Ligesom sidst har jeg syet lynlås i siden, da jeg synes det giver et flottere finish.
Jeg har forsøgt at tage billeder af kjolen mens jeg havde den på,
så jeg håber I vil bære over med kvaliteten.
En omgang strygning ville helt sikkert også have hjulpet,
men kjolen skal vaskes igen,
så det er ren overspringshandling fra min side.  ;o)




 Kjolen er syet efter samme mønster som sidst, 
men denne gang er der tilføjet piping kant i halsudskæringen.







torsdag den 25. april 2013






Sommerkjole

I aftes blev jeg færdig med kjolen her, som er en af mange projekter,
 jeg har haft i  tankerne til en ny sommergarderobe.
Den er lige til den spraglede side, men jeg er ret glad for resultatet.
Kjolen er figursyet uden at sidde tæt, med lynlås i siden, så den sidder helt perfekt.
Mønstret har jeg selv konstrueret udfra et grundmønster jeg har lavet.
I må bære over med billedernes kvalitet, da mit spejlrefleks kamera desværre er i stykker
Jeg synes kjolen er meget flottere i virkeligheden.  :o)


tirsdag den 23. april 2013

Jubiiiiiii..!! Eller...

Jeg er blevet den nye ejer, af dette smukke tv.
Design og indhold matcher, masser af indbygget gadgets og mulighed for at gå på nettet via tv'et.
Efterhånden kunne jeg ikke lukke øjnene for det faktum, 
at mit gode og i virkeligheden ikke særligt "gamle" B&O tv, ikke mere kunne følge med udviklingen.
Ifølge B&O kan jeg for få tusinde kroner,
 få indbygget en dims, som gør det muligt, at se HDMI og hvad det hedder alt sammen.
Jeg HAR  (længe) overvejet muligheden, men hvad så næste gang mit tv ikke kan følge med.
Mit B&O tv kan jo ikke udbygges i al evighed. ( Gid det kunne).
Så sagen var klar... Næsten...!!  
Nyt tv, som jeg burde være mega glad for.
MEN, jeg savner allerede mit gode gamle tv, som for tiden er forvist til et hjørne i mit kreative værksted.
Min søn har efter bedste evne forsøgt, at overbevise mig om at købet er en god investering.
"Med dine dårlige øjne mor; det er da rigtig godt".
Men ærlig talt, ved jeg  ikke om jeg nogensinde vænner mig til at personerne nærmest træder ind i min stue
og at det man ser, næsten blæses ud i hovedet på en.
Ak ja, det fremskridt....    ;o)



lørdag den 20. april 2013

Så er foråret kommet

Endelig er foråret kommet.
Jeg har set frem til dagen, hvor jeg kunne hoppe i et par sandaler efter en lang og mørk vinter.
Først var der dog lige en omgang vindues pudsning, som skulle overstås.
Men jeg har haft tid til at nyde solen med en god bog, og til at plante blomster på altanen.
Jeg har haft besøg af en veninde til hyggelig sludder og en god kop the.
Og af min søn, som havde årets første vandmelon med under armen.


Imorgen går turen til Ikea, hvor jeg skal have købt lidt småting til altanen.
Jeg krydser fingre for, at nattefrosten snart er væk, så der kan plantes blomster i altankasserne også.
Og så kan sommeren godt snart komme an.    :o)


tirsdag den 16. april 2013

Jeg samler sammen

Jeg glæder mig over forårets komme, og nyder solen som titter frem.
(Nå ja, hvem gør ikke det..!!)
Snart kan vi forhåbentlig smutte i sandaler og få luftet de vinterblege tæer.
Jeg har en del projekter i tankerne, som jeg stille og roligt er begyndt at samle sammen til.
Et par skjorter, lette sommerbluser og måske en enkelt kjole.
Jeg har lavet knapper til nogle af projekterne.


Knapperne her, havde havde jeg dog tænkt mig at bruge til et par puder.


Til en sommertop?



Helt sikkert til en skjorte..


Endnu en skjorte og til en kjole.


Jeg har endnu ikke besluttet hvad de sorte skal bruges til, så indtil videre ryger de i gemmerne.
Men glemt bliver de ikke.   ;o)






mandag den 15. april 2013

Mere læder


Jeg har fundet mig en ny passion.
Læder...!!
Det er et fantastisk materiale, og jeg er fascineret over, hvor mange ting man egentlig kan lave.
Her har jeg lavet et par skåle, som var ret nemme at gå til.
Den store har jeg lavet på bestilling fra min søn.
Den lille har jeg tænkt, skulle bruges til at huse de smykker jeg bruger til dagligt.



Den lille kurv, har fået knapper af farvet læder, og nylon bånd.