onsdag den 6. august 2014

Den skønneste strik

Jeg har i et stykke tid haft kig på det bløde viscose strik, i pastel mintgrøn.
Alligevel overvejede kraftigt, hvorvidt jeg skulle købe det, da stoffet er ret løst i det.
 Jeg regnede nemlig med at stoffet kunne blive problematisk at sy i.
Men heldigvis gik det MEGET nemmere end forventet, 
faktisk gik det fuldstændigt problemfrit gennem overlockeren.


Mønstret er eget design, med en lille detalje ved ærmerne.
Rynkeeffekten er lavet med elastik, som samtidig giver lidt "hold" til ærmet.






Hagesmækker og charmeklude



I går aftes fik jeg syet en lille stak charmeklude og et par hagesmækker.
Tiden flyver afsted og mit barnebarn er allerede 2 mdr.
Jeg tænkte derfor, at jeg hellere måtte være på forkant med tiden, som snart kommer..
- Og savleriet som følger...!!     ;o)
Jeg mangler bare at sætte trykknapper i, så er de helt færdige.



Bagsiden af charmekludene er syet med vådligger frotte'.
Det har gummi på bagsiden, men er alligevel tyndt og føjeligt.


Et par hagesmækker i voksdug blev det også til.
Nemme at tørre af efter brug og de kan tilmed klare en tur i vaskemaskinen.
Hagesmækkerne er kantet med skråbånd.





tirsdag den 5. august 2014

Denim kjole med leopard

I foråret købte jeg det lækre denim stof med leopardtryk, 
 som jeg bare MÅTTE have det med hjem.
Nu har det været en tur igennem symaskinen, 
og her er hvad det er blevet til.


 Kjolen har vidde foran og lommer, som gør at den  har et afslappet udtryk.
Jeg er super tilfreds med resultatet.
Jeg kan allerede mærke, at kjolen bliver en af mine favoritter.  :o)


Kjolen har indsnit i ryggen, og sidder til uden at stramme.



Halsudskæringen har fået sort piping.


Det samme har lommerne, og alle sammensyninger har fået pyntesting.
Stoffet er købt i Stof 2000.



onsdag den 30. juli 2014

Viskestykker med pimp

 Forleden købte jeg en stak viskestykker.
Den helt klassiske med blå tern, også kaldet kokke viskestykker.
De er til min søn på Færøerne, som ikke gider så mange dikkedarer.


Kvalitet og sugeevne er i top, men jeg synes altså de er ret kedelige.
Selv sværger jeg til nogle med lidt mere kulør.


Jeg satte mig for at at pimpe dem en anelse.
Og til det har jeg brugt neon koralfarvet gros grain bånd.
Jeg er glad for resultatet, og det håber jeg også sønnike bliver.






tirsdag den 29. juli 2014

Kjole med en lille smule bling

Jeg er SÅ glad for mit grundmønster, som jeg fik lavet på Skals Højskole.
Jeg har efterhånden lavet en del kjoler efter mønstret, og tilføjet ændringer og detaljer efter behov.
Kjolen er syet i grå bomuld med en lille smule stretch.
- Og så må jeg vist hellere få pudset mit spejl.  ;o)



Kjolen har fået indsnit både for og bag.



I halsudskæring og ved skulder, har jeg syet "batik camouflage agtigt" jersey med små nitter.
Oprindelig havde jeg syet lange ærmer,
 men jeg synes egentlig at kjolen er pænere med korte.





søndag den 27. juli 2014

Ny halsudskæring

Som jeg skrev i mit indlæg Striber i lange baner, var jeg i tvivl om halsudskæringen.,
som jeg ikke var helt tilfreds med
Det har jeg nu ændret på, og lavet den en anelse dybere.
Jeg synes resultatet er blevet meget bedre, og nu er jeg helt tilfreds.  
- Og så tror jeg at det må være nok med de sort /hvide striber for en tid.   :o)







fredag den 25. juli 2014

Design dine egne Espadrillos

Overalt i sommerlandet ses de søde Espadrillos i mange varianter,
 selv havde jeg 2-3  par tilbage i 1980'erne.
Nu har du mulighed for at lave dem selv, for i Stof & Stil kan du købe sålerne.
Derefter er det bare at finde et stykke stof og gå igang.
Kopier linket her og find ud af  mere.
http://www.stofogstil.dk/Katalog/Sytilbehoer.aspx?group_id=12176&utm_source=MailPlatform&utm_medium=email&utm_campaign=Espadrillos_dk