onsdag den 9. april 2014

Leopard

Leopard igen igen..!!
Blogland bugner af de skønne pletter, og her er ingen undtagelse...
Blusen er syet i 100 % viscose, og falder så fint.
Den er behagelig at have på, og "næsten" strygefri....
Modellen er en anelse vid i det, men ærmerne er syet "til" ved skuldersømmen,
så blusen stadig har facon. 
Bagstykket er en anelse længere end forstykket, og afsluttet med en elastikkant,
hvilket gør at blusen hviler på hoften.








fredag den 4. april 2014

Sweathshirt i forårsfarver

Foråret er på vej, yaaaaaaaaaah...!!
Jeg elsker denne årstid, hvor det pibler frem med spæde forårsblomster overalt.
Træerne skyder knopper og fuglene synger.
Langsomt kan jeg mærke at energien,
 og inspirationen vender tilbage.
Jeg synes det var længe siden jeg havde syet til mig selv, 
og bluser kan man jo ikke få for mange af.
En sweatshirt inspireret sag i jersey quilt,
 som er super behageligt at have på.
Perfekt til forårsdage.



Sweatshirten har fået koralfarvet halsudskæring,
og jeg har også lavet den lidt større end normalt.
Jeg er super glad for resultatet,
 og er sikker på at det bliver en af mine nye "ynglings".







tirsdag den 1. april 2014

Tinge linge later

Jeg kunne bare ikke lade være...  ;o)
På min indkøbstur i Netto, fandt jeg disse skønne tallerkener til 20 kr stk.


Jeg er vild med H. C. Andersen og hvem kan stå for denne standhaftige herre,
og frøken let på tå.




Sutte kæder

Tjek..!!
Bunken til mit barnebarn vokser sig støt og roligt større.
Idag fik jeg syet et par sutte kæder.


Stjerneclips og MAM adapter er købt på nettet for  længe siden,
men jeg opdagede forleden, at adapteren nu også kan købes i Stof 2000.



mandag den 31. marts 2014

Stempelkande varmer.

Min søn ønsker sig en kaffevarmer til sin nyligt indkøbte Bodum stempelkande.
Jeg har før syet en kaffevarmer, og har derfor et mønster at gå ud fra.
Jeg har med vilje syet kaffevarmeren lidt stor i det, 
da Bodum kanden er lidt større  i omkreds, og har større mellemrum ved håndtaget,
end min egen Bønne stempelkande på billedet.


 Jeg har syet kaffe varmeren af kraftigt bomulds lærred fra Ikea.
Og foret med alu vat, eller termo vat som det også kaldes.


 Et nemt og overskueligt projekt, som MAX har taget en halv time at sy.
Kaffevarmeren holdes fast med velcro.




torsdag den 20. marts 2014

Baby sengetøj

Lige siden min søn fortalte, at jeg skal være farmor,
er der gået "projekt barnebarn" i næsten alt hvad jeg foretager mig.
Indkøb af diverse babyting og tilbehør,
og kreative tanker om hvad jeg kan sy til den lille.
Sengetøj er det blevet til denne gang, og jeg synes det er blevet ret fint med de små ugler.



Jeg har syet sort stof med hvide stjerner på den ene side, på både dyne og pudebetræk.
Jeg valgte også at sy pudebetræk, selv om det er babysengetøj,
 så det fungerer som et sæt.
Det er ikke sundt for børn, at bruge hovedpude før ca 2 års alderen, 
så i mellemtiden kan det fungere som underlag.


Min søn og svigerdatter vil ikke kende kønnet på den lille ny, hvilket jeg sagtens kan forstå.
Jeg prøver derfor at sy i farver og mønstre, som kan passe til begge køn.
I virkeligheden er det måske meget godt, 
så man ikke foranlediges til at gå "all in" på såkaldte pige eller drengefarver.
Under alle omstændigheder er jeg ikke til det pusse nussede lyserød/ lyseblå.


Det var egentlig meningen at der skulle trykknapper i sengetøjet,
men så faldt jeg liiige over det gule bændel her.
Jeg er vild med den skrig gule papegøje  farve, og synes det er en sjov detalje til betrækket.




torsdag den 13. marts 2014

Baggy buks

For en måneds tid siden, faldt jeg over dette lækre stof hos Stofdepotet.
Det passede lige til et par bløde all around loose fit bukser jeg havde i tankerne.
Mønstret er " baggy bukser" fra Alt om håndarbejde 12/ 2013.
Jeg har ændret mønstret lidt, og syet elastik i taljen istedet for lynlås.
Og så har jeg undladt manchetter i benene, 
da jeg synes det får modellen til at ligne jogging bukser lidt for meget.


I lommerne har jeg syet bomuldsstof med bomber, da jeg synes der skulle lidt kontrast til
Det er købt hos Stof & Stil sidste sommer.