fredag den 27. juni 2014

Flere prikker

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, havde jeg mere prikket stof liggende.
Det er nu omsat til endnu en model med afrundede ærmer, 
dog knap så udringet i halsen som den første.
Stoffet er lidt fastere end viscosen, men falder nogenlunde til modellen.
Bagsiden har fået pudderfarvet jersey.
Jeg håber I kan bære over med det mudrede billede, og at blusen ikke hænger helt lige på bøjlen.
God weekend derude.  :o)



tirsdag den 24. juni 2014

Baby skæg

For et stykke tid siden, bestilte jeg den sødeste suttesnor. 
Den er en gave til mit barnebarn, og er broderet med de skønneste moustacher.
Suttesnoren er lavet af Astrid, som har bloggen:  rocknrollhausfrau.
http://www.rocknrollhausfrau.dk/2013/05/suttesnore-med-fint-broderi.html


Suttesnoren har trykknapper, så den er til at afmontere og vaske.
   Tak til Astrid, den falder helt sikkert i god jord hos min søn og svigerdatter.







søndag den 22. juni 2014

Prikker

Det prikkede stof har jeg haft liggende i længere tid.
Stoffet er viscose, igen igen..!!
Oprindelig købt til at sy en skjorte af, men ved nærmere eftertanke fortrød jeg købet.
Nu har jeg så syet en bluse af det, med sort bagside og ribkanter.
Synes egentlig at resultatet er blevet ok, jeg tror det er en keeper.   ;o)



Modellen er super nem at sy, lige op og ned som man siger.
Med let afrundede ærmer, lavet med skrædder linealen.
Måske er prikker slet ikke så tosset alligevel..!!
Jeg har ovenikøbet endnu et stykke stof med prikker liggende, måske til en bluse mere..??






lørdag den 21. juni 2014

Heldige mig...!!


I min søsters andelsboligforening, havde de loppemarked i dag.
I en af boderne fandt jeg disse skønne figurer.
Jeg har døbt dem "fuglemanden" og "den grønne mand".
Figuerne er lavet af Inger Bruun, en lokal kunstner
Jeg føler mig så heldig over fundet, og så endda til en god pris...


Specielt fuglemanden er jeg ret vild med, og han står nu i min vindueskarm og pynter.


"Den grønne mand", har fået plads på min bogreol.






fredag den 20. juni 2014

Sommerblonder


Jeg synes ikke man kan få bluser nok.
Jeg kan ihvertfald ikke.
Denne gang i en version med blonder, som jeg synes passer godt til sol og sommer.
Nå ja, til hvilken som helst årstid i virkeligheden.  ;o)
Bundfarven er en skøn grå viscose tilsat en bomulds blonde, vistnok med en smule polyester i.
Jeg er vild med viscose, og har efterhånden syet mange bluser i det skønne stof.
Det er rart at have på, falder pænt,
 og selv efter utallige ture i vaskemaskinen, er det stadig pænt at se på.

Det var egentlig meningen, at jeg ville sy belægning i halsudskæringen,
men det blev blonden i stedet for.










onsdag den 11. juni 2014

Build a bear


For at storesøster ikke skal føle sig forbigået,
 midt i den massive gave regn til lillemanden,
 har jeg syet 2 sæt tøj til hendes Build a Bear bamse.








Baby vest

Tjek..!!
Sidste projekt til lillemanden i denne omgang er i hus.
Listen er tom, og jeg nåede det hele..
Nu er der bare tilbage at få tingene skippet afsted til den lille fyr og hans forældre.
Baby vesten er lavet efter en opskrift i Hendes Verden.
Det er første gang jeg prøver at strikke ovenfra og ned,
men jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.

Og en bamse knap, til at lukke med.





mandag den 9. juni 2014

Three in a row


Tre djævle huer er strøget af pindene de sidste par dage.
Strikket på et par timer, med tv kiggeri.
Huerne er strikket i forskellige størrelser,
 så er lillemanden vist garderet huer til de næste 6 måneder.
-Og så slog det mig lige, at jeg vist har "et eller andet med striber".
Og med halsudskæringer...   ;o)


Garnet er fundet i gemmerne, så ingen grund til at købe nye forsyninger.


Er ret sikker på, at det ikke er de sidste små huer jeg strikker.  ;o)
De er super nemme, og ret hyggelige at strikke.






søndag den 8. juni 2014

En stak bukser.

Jeg har syet en stak bukser til mit barnebarn.
De er SÅ små.
Han er sådan en lille slank fyr, så bukserne er syet så han kan passe dem lige nu.
Jeg har forøget mønstret en smule oppe, så bukserne slutter tæt om maven,
og ligeså ved ribben i benene.
Bukserne er syet i henholdsvis str 62 og 74
Mønstret har jeg brugt før, og du kan se det i en anden version lige her.



Jeg har syet i velour, som er blødt og lækkert til en lille krop.



Og jersey med frække aber.






torsdag den 5. juni 2014

Lime baby sengetøj med prikker

Symaskinen gløder og jeg er næsten ikke til at stoppe igen.
Så endnu et sæt blev kørt gennem symaskinen
Den lille ny, skal jo nødig gå ned på udstyr vel..!!  :o)


Det skal ikke være kedeligt, så denne gang er der fuld knald på farven.
En skøn limefarvet med hvide prikker.
Og endnu engang bagside, i en anden farve.



Grå bændel i samme farve som piping.






Sengetøj med stjerner


Jeg har  hygget mig bag symaskinen, det meste af dagen.
Ingen Grundlovs taler, kolde øl og regnbyger.
Bare mig selv i det kreative værksted, skønt..!!
Jeg har b.la syet sengetøj, til mit barnebarn.
En lille dreng, født d. 2 juni.
Blå/sort bomulds stof med stjerner på, som en eventyrlig natte himmel.
(Du kan se mere sengetøj her og her.)




Det er lidt svært at se på billedet, men bagsiden er lys turkis.




Og bolche stribet gros grain bånd til at binde med.