fredag den 23. august 2013

Velkommen hjem

Velkommen hjem..!!
Til min savnede symaskine, som endelig er tilbage på sin plads i det kreative værksted.
Efterset, smurt og justeret.
Det tog sin tid, og mine sommerprojekter har været på standby.
For ikke at tale om tålmodigheden, som har været sat på en hård  prøve.
Nu er sommeren så småt ved at gå på held, og andre ting presser sig på end en sommergarderobe.
Jeg tror nu alligevel at jeg vil sy et par af de bluser/ skjorter jeg havde tænkt mig.
Resten må nok vente til næste år.


Mens jeg ventede på min symaskine, har jeg b.la malet hylder til min søns køkken.
Han har et bette et af slagsen og manglede opbevarings plads.
Jeg havde nogle LACK hylder fra Ikea stående, og de har nu fået en gang maling.
Det fremgår måske ikke af billederne, men hylderne er malet i en smuk lime farve.
Hylderne blev sat op forleden, og jeg synes selv de ser ganske godt ud.
Sønnike er på Færøerne i disse dage, og kommer hjem i morgen.
Jeg håber han synes om resultatet og bliver glædelig overrasket.







torsdag den 15. august 2013

Sommer potpourri.



Der har været stille på bloggen.
Det skyldes at jeg har haft mange ting om ørerne på det sidste.
3 ugers intensivt og spændende kursus om livstils ændringer, - og former.
Meget spændende og lærerigt.
Anden del starter jeg på om ikke så længe.

Og pludselig var sommeren over os...
Ahhhh...!!  SKØNT..!!!
Sol sol og masser af sol. Jeg har suget til mig og fyldt depoterne.
Her får I et lille potpourri.
Dage ved stranden.
Hygge på altanen.
I gode venners selskab.
En tur i Tivoli.
Og selvfølgelig is....
Både på pind og i vaffel.    :o)
Jeg håber ikke det er helt slut endnu, selvom al den regn og rusk vist indikerer noget andet.


Jeg har nydt solen og varmen i fulde drag, imens kreativiteten har stået lidt på stand by.
Begge mine symaskiner er sendt til reparation.
Jeg venter, og venter.....
Den ene skal have reservedele fra Tyskland.
Leveringstid ukendt.
Jeg synes der er MEGET tomt i det kreative værksted,
Det er mærkeligt at jeg ikke bare kan sætte mig til at sy når jeg har lyst.




Inden jeg sendte symaskinerne til reparation, fik jeg dog lavet en lille pose til den søde C.
Posen skal bruges til opbevaring af frugt i børnehaven.
Jeg klippede en ugle ud og syede den på som applikation.
Den søde C er nemlig  vild med ugler.