onsdag den 10. september 2014

Barnevognspude



Idag har symaskinen været i sving, 
og jeg har syet en barnevogns pude til lillemanden.
Endnu er han knap 3 en halv mdr. gammel, 
men det varer ikke længe inden han vil mere på højkant.
Puden giver støtte til den lille ryg, og forhindrer at han vælter ud til siden.
En af mine veninder mente at det lignede en lille konge stol,
ihvertfald kommer han til at sidde komfortabelt.
- Eller måske ligefrem fyrsteligt eller royalt....   ;o)
BEMÆRK, at en baby skal være mindst 4 måneder gammel,
inden man begynder at bruge puder i ryggen.
Og så kun i begrænset tid af gangen, den første tid.



Stoffet er købt i STOF & STIL
og pimpet med piping bånd, jeg selv har lavet.
Puden kan vaskes MED betrækket, og tørres i en tumbler med et par bolde.



Måske er det svært at se på billederne,
men farverne på puden er grå i 3 forskellige nuancer og hvid som grundfarve.
De unge mennesker har købt en hvid barnevogn til lillemanden, 
så puden skal selvfølgelig matche.





mandag den 8. september 2014

Savlesmække


 Jeg har en hulens masse bomulds og jersey rester liggende,
Så jeg har syet endnu en stak savlesmække til lillemanden.
Han skulle nødigt gå ned på udstyr.  ;o) 
Denne gang har jeg slået to trykknapper i,
så omkreds til halsen kan justeres en smule.


Måske kan du genkende de blå leopardpletter?
Det er rester fra min kjole, som jeg syede i sommers.
Du kan se den lige her





søndag den 7. september 2014

Baby vest med bølger


 Jeg bevæger mig stadig rundt i småtingsafdelingen,
og der er strøget endnu en vest til lillemanden af pindende.
Vesten har fået en bølgekant, og mønstret har jeg lavet på et ark ternet papir.
Vesten har fået en  lille turkis knap, for kontrastens skyld.



Garnet er SUPERWASH ren ny uld,
købt i GARNSTUEN  på Østerbrogade.






onsdag den 3. september 2014

Et par strikkede baby veste

Syningen er sat lidt på stand by for tiden,
og er aflyst af strikkepindenes klirren.
Jeg har strikket et par veste til lillemanden.
Mønstret er Tusindfryds "vokseværk".  HER
Den lyse blå er strikket efter original opskriften, 
den mørkere blå har jeg selv fundet på.
Indtagningerne og facon er dog stadig efter opskriften.


Den lyse blå er strikket i dobbelt perlestrik og rib,
af Tusindfryds engleuld  HER
30 % babyalpaca og 70 % ren uld.
Farven er nr 28 mellemblå 



Den mørke vest er strikket i ret, med detaljer i rib.
af Tusindfryds engleuld
30 % babyalpaca og 70 5 uld.
Farven er nr 31 midnatsblå.






Sommer sammendrag

Tiden flyver afsted og pludselig er sommeren forbi.
Eller helt forbi er den jo HELDIGVIS ikke helt, selvom kalenderen siger noget andet.
Jeg suger al saft og kraft ud af de sidste solstråler, inden efteråret for alvor får fat i os alle.
Sommeren har b.la budt på afslappede dage på altanen,
besøg af min faster fra Australien,
skønne dage i sommerlandet,
en forlængst overstået Sankt Hans aften,
sommerfest med grill i gode venners lag,
visit på Færøerne,
og selvfølgelig MASSER af is.  ;o)
Har DU oplevet noget spændende i sommer?