onsdag den 30. juli 2014

Viskestykker med pimp

 Forleden købte jeg en stak viskestykker.
Den helt klassiske med blå tern, også kaldet kokke viskestykker.
De er til min søn på Færøerne, som ikke gider så mange dikkedarer.


Kvalitet og sugeevne er i top, men jeg synes altså de er ret kedelige.
Selv sværger jeg til nogle med lidt mere kulør.


Jeg satte mig for at at pimpe dem en anelse.
Og til det har jeg brugt neon koralfarvet gros grain bånd.
Jeg er glad for resultatet, og det håber jeg også sønnike bliver.






tirsdag den 29. juli 2014

Kjole med en lille smule bling

Jeg er SÅ glad for mit grundmønster, som jeg fik lavet på Skals Højskole.
Jeg har efterhånden lavet en del kjoler efter mønstret, og tilføjet ændringer og detaljer efter behov.
Kjolen er syet i grå bomuld med en lille smule stretch.
- Og så må jeg vist hellere få pudset mit spejl.  ;o)



Kjolen har fået indsnit både for og bag.



I halsudskæring og ved skulder, har jeg syet "batik camouflage agtigt" jersey med små nitter.
Oprindelig havde jeg syet lange ærmer,
 men jeg synes egentlig at kjolen er pænere med korte.





søndag den 27. juli 2014

Ny halsudskæring

Som jeg skrev i mit indlæg Striber i lange baner, var jeg i tvivl om halsudskæringen.,
som jeg ikke var helt tilfreds med
Det har jeg nu ændret på, og lavet den en anelse dybere.
Jeg synes resultatet er blevet meget bedre, og nu er jeg helt tilfreds.  
- Og så tror jeg at det må være nok med de sort /hvide striber for en tid.   :o)







fredag den 25. juli 2014

Design dine egne Espadrillos

Overalt i sommerlandet ses de søde Espadrillos i mange varianter,
 selv havde jeg 2-3  par tilbage i 1980'erne.
Nu har du mulighed for at lave dem selv, for i Stof & Stil kan du købe sålerne.
Derefter er det bare at finde et stykke stof og gå igang.
Kopier linket her og find ud af  mere.
http://www.stofogstil.dk/Katalog/Sytilbehoer.aspx?group_id=12176&utm_source=MailPlatform&utm_medium=email&utm_campaign=Espadrillos_dk








torsdag den 24. juli 2014

Striber i lange baner

De sidste par dage, har jeg gemt mig bag nedrullede persienner.
Varmen slår mig helt omkuld, så det er svært at foretage sig noget, 
Jeg sveder bare ved TANKEN om at foretage sig noget.
Alligevel fandt jeg vej til det kreative værksted, hvor endnu flere striber er fløjet igennem.
En enkel kjole i jersey, endnu engang med sort/ hvid striber.
Jeg har syet elastik i livet, så kjolen får lidt facon.
Egentlig var det meningen at kjolen skulle være lige op og ned,
men undervejs i processen ændrede jeg mening, og elastikken vandt.




Jeg har syet rib i halsudskæringen, da jeg synes den blev for vid uden.
Alligevel har jeg overvejet og halsudskæringen skulle have været lidt mere udringet foran?
Det tænker jeg lige over, jeg kan jo altid ændre på det senere.  ;o)






torsdag den 17. juli 2014

Maxi kjole

Jeg husker, at jeg som barn i 1970'erne havde en lang kjole.
Med masser af blomster og puf ærmer.
Jeg var lykkelig...
Min veninde havde en mage til, blot i en anden farve.
Siden dengang, har jeg ejet masser af kjoler, men ingen lange.
Og det er måske lidt løgn, for Nytårsaften Millinium, 
var jeg iført et udstyrsstykke af en halterneck kjole, besat med  håndsyede perler.
Det første er mange år siden, det andet adskillige kilo.  :o)


Rundt omkring i blogland, er de dukket op igen, de lange kjoler...
Eller maxi kjoler som de kaldes i dag.
Jeg har taget tilløb længe...
Og nu har jeg så lavet min egen version.
Vanvittig enkel at sy, med udgangspunkt i en T-shirt.
Underdelen er lavet af et firkantet stykket, som er syet sammen i siden.
I livet har jeg syet 1 cm bred elastik.


Halsen er syet som på en T-shirt og kantet hele vejen rundt.
Stoffet er jersey, med bitte små nitter.
Tror at jeg bliver glad for, at jeg endelig  tog tilløb.
Så nu er jeg med på maxi bølgen, når man nu er for gammel til mini.  ;o)




søndag den 13. juli 2014

Bluse med kig til hud

For længe siden så jeg en bluse på nettet, som jeg gerne ville prøve at sy.
Jeg har forsøgt at lave et mønster, som jeg selv synes rammer ganske godt.
Jeg burde måske have syet modellen op i stout eller lagenlærred først, 
men det rakte tålmodigheden ikke til.
Stoffet er fra Stof 2000 eller Stof & Stil, jeg husker det ikke præcis
Lidt småjusteringer her og der, hvis jeg skulle sy den igen,
men i første forsøg er jeg ganske godt tilfreds.



Stoffet føles som bomuld, jeg er dog ikke helt sikker?
Ihvertfald er det ok til modellen,.
 Men hvis jeg skulle sy den igen,ville jeg nok vælge hør,
 og jeg kan også sagtens se modellen for mig, 
syet i viscose eller jersey





fredag den 11. juli 2014

Sort/ hvid striber


Varmen til trods, kunne jeg ikke dy mig for at sy en kjole mere.
Længden er til midt på låret, så den kan bruges med leggins eller bukser under.
Stoffet er endnu engang viscose jersey i en skøn blød kvalitet.
På en eller anden  måde, bliver jeg aldrig træt af de sort/ hvide striber...


 Den er syet over samme mønster som den forrige, dog med påsatte 3/4 ærmer.


Halsen er meget enkel med ombuk.






En sommerkjole i varmen

Selvom termometret idag sneg sig op omkring de 28 grader,
har jeg siddet ved symaskinen et par timer.
Med vinduer og altandør pivåben, i ly for den værste varme.
Kjolen er syet i viscose jersey og printet er sådan lidt moderne camouflage.



Halsudskæringen har fået en tur på overlockeren, inden kanten er bukket rundt og syet fast.



I begge sider ved hoften, har jeg syet "hejs", så kjolen får lidt vandfald effekt.
Jeg har riet nogle sting i hånden, for at få den ønskede resultat,
jeg synes ikke det blev godt nok med elastik.