mandag den 22. december 2014


Tiden flyver afsted og der har været langt mellem indlægene på bloggen.
Hele historien med min mor, var en ordenlig mavepuster,
og midt i det hele fik jeg nyt job.
Det sidste er jeg rigtig glad for, men jeg kan godt mærke at jeg har fået
mindre tid til det kreative på hjemmefronten.
Med det nye job, har jeg fået et par timers transport oveni hver eneste dag, 
så jeg er temmelig flad, når jeg om aftenen lander på martriklen.
- Og de korte dage gør ikke sagen bedre.  ;o)
Men men, jeg har masser af ideer i hovedet og stof i skabene,
så jeg satser stærkt på at smide et par indlæg på bloggen,
når jeg har fået sat hverdagen sat lidt i system og mere overskud på den mentale konto.
Nu vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle der har kigget forbi bloggen i 2014

EN RIGTIG GLÆDELIG JUL & ET LYKKEBRINGENDE NYTÅR


Tak fordi I kiggede forbi og for søde kommentarer undervejs.



torsdag den 20. november 2014

Et par hårde uger og en påmindelse om hvor hurtigt livet kan ændre sig

De sidste par uger er en stor del af mine vågne timer,
 tilbragt med at farte rundt i henholdsvis metro, bus eller tog.
Først er turen gået fra Amager til Virum hvor jeg arbejder,
og hver anden dag fra Virum til Hvidovre Hospital, 
hvor  min mor de sidste 14 dage har været indlagt med en brækket hofte og skulder.
Min mor er selvhjulpen, frisk og rørig, og trods sine 73 år,
cykler, går og svømmer hun flere gange om ugen.
Et uheldigt fald over en kantsten, sendte hende imidlertid til tælling på et split sekund
Heldigvis kunne hoften repareres med et par skruer,
og skulderen fikseres med en stram slynge.
Efter et par dage var min mor så småt på benene igen
 og genoptræningen gik som den skulle.
Vi var glade og lettede, over at hun var sluppet så "heldigt",
og var sikre på at hun hurtigt kunne udskrives.
Men efter et par dage gik noget galt og min mors ben hævede til dobbelt størrelse,
hun fik frygtelige smerter, blev sengeliggende, mistede appetitten, og blev grå og modløs.
Det var virkelig skræmmende og min søster og jeg var chokerede,
og meget bekymredeover den dramatiske forvandling.
Vores tanker gik omkring en mulig blodprop i benet,
og andre forfærdelige scenarier.
Men heldigvis var der ikke tegn på infektion eller blodprop, 
og efter nogle dage i absolut ro,
med smertestillende og en blodtransfusion, 
er min mor så småt ved at få sit humør igen.
Hævelsen i benet er ikke væk, det kommer til at tage tid,
men der er synlige tegn på forbedring.
Vi er SÅ glade, og i morgen bliver hun udskrevet fra hospitalet.
Med skrammer på krop og sjæl, lettere medtaget og med ar og stadig synlige blå, 
eller rettere sorte mærker efter faldet.
Men hun kommer hjem, og det er en kolosal lettelse.
Pu ha, efter sådan en tur, blive mindet om, hvor skrøbeligt livet er.










mandag den 3. november 2014

En stak rester og en pude


Jeg har været igennem diverse stofrester i krea-værkstedet.
Jeg deltager nemlig i Carla og Krudtuglens reste tema de næste 2 uger. 
Jeg har dog kun bundet mig for 2-3 indlæg, 
hvilket er hvad jeg kan overkomme for tiden.
Alligevel er det en det er en kærkommen lejlighed,
til at få brugt de mange rester til noget fornuftigt.
Jeg har udelukkende valgt ensfarvede stof til mit pude projekt, 
som er syet af resterne fra nogle facon lagner,
som jeg syede til lillemanden i sommers.
(Puden til højre er syet af et viskestykke, den venstre er fra Ikea)



Bunken af ensfarvede rester, inden sortering.



Resterne blev skåret i firkanter a' 9 cm,
da jeg beregnede 1 cm til sømrum.



Derefter fordelte jeg firkanterne.



Puden har fået ensfarvet bagside og pipingkant i lys grå.



Det færdige resultat, som jeg er vældig tilfreds med.





mandag den 27. oktober 2014

Grafisk bluse/ top

Jeg er vild med det grafiske stof, som jeg spottede på en tur i Stof & Stil,
og som uden den store betænkningstid, havnede i indkøbskurven.
Med det samme havde jeg en top i tankerne.
Måske kan I genkende snittet?
Jeg har brugt kjolemønstret fra min hør kjole, som jeg syede i sommers, 
Jeg har rettet lidt på mønstret, da jeg ikke ville have lommer i min top,
og selvfølgelig i længden også.
Materialet er viscose, som man aldrig går galt i byen med.
Det er lækker at have på, og falder rigtig pænt.





En kjole og noget om striber...

Jeg må vist erkende, at jeg har "et eller andet" med striber...
De sort/ hvide har præget den kreative scene, 
og også et par af mine sommer kreationer.
Her kører vi grå/ grå tema, men ikke detsto mindre...  ;o)
Stoffet har jeg købt i købt i Stof 2000, og er det lækreste bomulds jersey,
med en anelse stretch.
Mønstret er  Homemade 2229, med et par justeringer
Jeg har lavet indsnit foran på kjolen, og indsnit bagpå ved talje.
På forstykket har jeg klippet et par stykker af stoffet på skrå,
for at skabe lidt liv i striberne.
Nu er kjolen blevet lige som jeg ville have den...





onsdag den 8. oktober 2014

Bluse i quiltet jersey


For et stykke tid siden, faldt jeg over dette skønne jersey stof,
som jeg synes så fedt og anderledes ud.
Jeg havde en  tætsidende bluse i tankerne, og jeg er ret tilfreds med resultatet.
Halsudskæringen er syet med sort jersey rib, en rest,
som jeg havde liggende fra et andet projekt
Mønstret har jeg selv lavet, efter en bluse som jeg synes sidder godt.
Stoffet er købt hos Stofdepotet




Stoffet har en sjov struktur, som jeg ikke er stødt på før,
sådan lidt bølge vaflet med syninger som giver en fed effekt.
Bagsiden af stoffet er dog glat, og det er skønt og blødt at have på.






Længe siden sidst, og en rund fødselsdag

Det er et stykke tid siden jeg sidst postede et indlæg på bloggen.
Jeg har brugt tid på at møblere rundt og male lidt småting i min stue,
og så har jeg brugt tiden på at planlægge min fødselsdag, som denne gang var temmelig rund.
  Et halvt århundrede er gået siden jeg så dagens lys, på en fødeklinik på Amager. 
Det var nu ikke fordi dagen blev fejret med stor tumult,
faktisk havde jeg besluttet KUN at fejre dagen med min mor, søster og mine skønne veninder,
som jeg for de flestes vedkommende, har kendt i 30 år eller mere.
 8 "tøser" blev det til, og vi havde nogle skønne timer med snak og gode grin.
 Menuen bestod af en mellemting mellem Tapas, små lune retter og lækkert tilbehør,
som jeg selv havde lavet, og blev rundet af med et drøn af en ikke just kaloriefattig kage. 
Jeg fik ikke taget så mange billeder, men et af kagen blev det da til.  :o)
Klæg brownie bund med hasselnødder, 
et lag "cheesecake" og hindbær/ brombær flødeskum på toppen.
Det var en skøn aften som blev lige som jeg ville have det,
og kagen fik mange rosende ord med på vejen.
Men den var altså også god, hvis jeg selv må sige det.  ;o)





onsdag den 10. september 2014

Barnevognspude



Idag har symaskinen været i sving, 
og jeg har syet en barnevogns pude til lillemanden.
Endnu er han knap 3 en halv mdr. gammel, 
men det varer ikke længe inden han vil mere på højkant.
Puden giver støtte til den lille ryg, og forhindrer at han vælter ud til siden.
En af mine veninder mente at det lignede en lille konge stol,
ihvertfald kommer han til at sidde komfortabelt.
- Eller måske ligefrem fyrsteligt eller royalt....   ;o)
BEMÆRK, at en baby skal være mindst 4 måneder gammel,
inden man begynder at bruge puder i ryggen.
Og så kun i begrænset tid af gangen, den første tid.



Stoffet er købt i STOF & STIL
og pimpet med piping bånd, jeg selv har lavet.
Puden kan vaskes MED betrækket, og tørres i en tumbler med et par bolde.



Måske er det svært at se på billederne,
men farverne på puden er grå i 3 forskellige nuancer og hvid som grundfarve.
De unge mennesker har købt en hvid barnevogn til lillemanden, 
så puden skal selvfølgelig matche.





mandag den 8. september 2014

Savlesmække


 Jeg har en hulens masse bomulds og jersey rester liggende,
Så jeg har syet endnu en stak savlesmække til lillemanden.
Han skulle nødigt gå ned på udstyr.  ;o) 
Denne gang har jeg slået to trykknapper i,
så omkreds til halsen kan justeres en smule.


Måske kan du genkende de blå leopardpletter?
Det er rester fra min kjole, som jeg syede i sommers.
Du kan se den lige her





søndag den 7. september 2014

Baby vest med bølger


 Jeg bevæger mig stadig rundt i småtingsafdelingen,
og der er strøget endnu en vest til lillemanden af pindende.
Vesten har fået en bølgekant, og mønstret har jeg lavet på et ark ternet papir.
Vesten har fået en  lille turkis knap, for kontrastens skyld.



Garnet er SUPERWASH ren ny uld,
købt i GARNSTUEN  på Østerbrogade.






onsdag den 3. september 2014

Et par strikkede baby veste

Syningen er sat lidt på stand by for tiden,
og er aflyst af strikkepindenes klirren.
Jeg har strikket et par veste til lillemanden.
Mønstret er Tusindfryds "vokseværk".  HER
Den lyse blå er strikket efter original opskriften, 
den mørkere blå har jeg selv fundet på.
Indtagningerne og facon er dog stadig efter opskriften.


Den lyse blå er strikket i dobbelt perlestrik og rib,
af Tusindfryds engleuld  HER
30 % babyalpaca og 70 % ren uld.
Farven er nr 28 mellemblå 



Den mørke vest er strikket i ret, med detaljer i rib.
af Tusindfryds engleuld
30 % babyalpaca og 70 5 uld.
Farven er nr 31 midnatsblå.






Sommer sammendrag

Tiden flyver afsted og pludselig er sommeren forbi.
Eller helt forbi er den jo HELDIGVIS ikke helt, selvom kalenderen siger noget andet.
Jeg suger al saft og kraft ud af de sidste solstråler, inden efteråret for alvor får fat i os alle.
Sommeren har b.la budt på afslappede dage på altanen,
besøg af min faster fra Australien,
skønne dage i sommerlandet,
en forlængst overstået Sankt Hans aften,
sommerfest med grill i gode venners lag,
visit på Færøerne,
og selvfølgelig MASSER af is.  ;o)
Har DU oplevet noget spændende i sommer?  






onsdag den 27. august 2014

Besøg fra Færøerne og et par hjelme

Min søn og barnebarn har været på besøg fra Færøerne,
så jeg har holdt en lille pause fra bloggeriet.
8 dage går bare ALT for hurtigt, og i går var det allerede tid til afrejse.
Det har været så skønt at have dem hjemme, og jeg savner dem allerede.



Jeg havde strikket et par hjelme til lillemanden, i sort/ hvide striber.
Den ene med turkis kant, den anden med grøn.
En lille grå uld hue blev det også til, men jeg glemte selvfølgelig alt om at tage billeder.
Jeg fik dog taget et enkelt  billede, da lillemanden prøvede en af de stribede.
Jeg synes han ser skøn ud, og heldigvis passede den perfekt.  :o)

fredag den 15. august 2014

DIY sådan sætter du trykknapper i.

Forleden fik jeg en mail, med forespørgsel om,
hvilke trykknapper jeg bruger til mine charmeklude HER og hvordan de sættes i.
Derfor har jeg lavet en lille DIY,
 for det er MEGET nemt, alle kan være med.
Trykknapperne jeg bruger, kan købes i Stof & Stil, 
ligesom det lille redskab til at slå på.
BEMÆRK, at trykknapper og redskab købes hver for sig.
Jeg bruger et lille smørebræt som underlag,
 da knapperne laver aftryk, når man hamrer på dem.


Jeg plejer at sige, at trykknapperne har en "hun" og en "han" del.
Placer delen med de små pigge, på bagsiden af charmekludens venstre del.


Du kan nu se piggene på charmekludens forside.


Placer "han" delen ovenpå


Og derefter det lille redskab.
Et slag med hammeren plejer at være nok.



Placer endnu en del med pigge på charmekludens højre side.



                                    HUSK, at denne gang skal piggene kunne ses fra bagsiden



Placer "hun" delen ovenpå, og husk at den lille ring skal være yderst. 
Gentag med et hammer slag.  :o)
 Voila!
 Så enkelt er det at sætte trykknapper i.  :o)






mandag den 11. august 2014

Sommerkjole i hør med piping


Jeg er ret glad  for sidste medlem i min kjolepark, den blå leo. HER
Derfor har jeg syet endnu en efter samme mønster.
Den rosa  farve er mere sommerlig, hvor den blå leo vist kan bruges året rundt.
Jeg skal lige vænne mig til den meget sarte farve, men jeg er godt tilfreds med resultatet.



Lige som sidst, har jeg syet piping i halsudskæringen og ved lommerne, 
denne gang har jeg valgt en grå med hvide prikker.



Stikningerne langs sammensyningerne er også grå.




Og så valgte jeg at gå videre med den grå farve i lynlåsen,
efter forgæves at have rendt land og rige rundt efter en i samme farve som stoffet.
 Jeg synes egentlig det er blevet bedre,
og  giver en fin kontrast til piping og stikningerne på kjolen.