tirsdag den 31. december 2013

I få lige en lille hilsen, her på årets sidste dag..
RIGTIG GODT NYTÅR
Tak fordi I følger med her på bloggen.








torsdag den 19. december 2013

lang tid siden

Indlæg nummer 100, har været længe undervejs.
Fraværet skyldes en række omvæltninger i mit privatliv.
Lysten til at blogge har været fraværende, energien har jeg måtte ligge andetsteds.
Følelsesmæssigt har jeg fået en mavepuster,
 men heldigvis begynder det hele at gå den rigtige vej igen.
December er jo  forlængst begyndt og julen nærmer ser med stormskridt.
Her får I lidt stemnings billeder.
Jeg startede julemåneden med at lave en ny krans til min hoveddør.
Det hele er indkøbt i Søstrene Grene.
Desuden har jeg brugt hvid spray maling og lim pistol.
Resultatet ser I her:



Og selvfølgelig skulle der pyntes op, hos mig er julen stadig rød.
Jeg har forsøgt mig med andre farver gennem tiden, 
for jeg synes godt at det røde kan blive for meget,
Men jeg synes ikke rigtigt at julestemningen indfinder sig,
 på samme måde uden den røde farve.



Til en julehygge invitation, havde jeg lavet disse som værtinde gave.
Det er slet og ret 2 dåser,
 som jeg har beklædt med en rest papir fra gemmerne.
I mangel af hjerter, malede jeg et par træ stjerne røde,
 og bandt dem på med bast bånd.
Til slut blev de pakket ind i cellofan papir.
Nemt, billigt og fremfor alt HURTIGT.



Det kreative værksted har fået nye beholdere til blyanter og andet tilbehør.
Et par potte skjulere indkøbt i Ikea sidste år,  
har fået en gang spray maling a la Pantone.
Man kommer ret langt med spray maling, 
og jeg synes egentlig, at resultatet er blevet godt.






lørdag den 7. september 2013

Et "dødsfald" og noget om at tage sig sammen.

Endelig kan jeg opdatere bloggen igen.
 Efter en nærdøds oplevelse med min computer i sommers,
som betød, at jeg ikke har kunnet lægge billeder på bloggen,
er den gamle computer nu officielt afgået ved døden.
Jeg er nu ikke SÅ ked af, at jeg var NØDT til at investere i en lækker sag fra Lenovo. 
Der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet vel..!!    ;o)

Som jeg tidligere fortalt har jeg haft problemer med min symaskine.
Det betød ugers venten og syprojekter på stand by.
Da jeg endelig fik symaskinerne hjem fra reparation, havde jeg mistet lysten til at sy.
Derfor har jeg gået som katten om den varme grød, og taget tilløb....
Men igår fik jeg endelig taget tyrerne ved hornene.
Jeg har syet en skjorte efter Onion mønster 5036.
Knapperne er betrukket med en stofrest jeg havde liggende.
Stolpelukningen i rosa var lidt et eksperiment, og jeg ved ikke rigtig om jeg er vild med resultatet.
Indtil videre ser den ihvertfald sådan ud:







fredag den 23. august 2013

Velkommen hjem

Velkommen hjem..!!
Til min savnede symaskine, som endelig er tilbage på sin plads i det kreative værksted.
Efterset, smurt og justeret.
Det tog sin tid, og mine sommerprojekter har været på standby.
For ikke at tale om tålmodigheden, som har været sat på en hård  prøve.
Nu er sommeren så småt ved at gå på held, og andre ting presser sig på end en sommergarderobe.
Jeg tror nu alligevel at jeg vil sy et par af de bluser/ skjorter jeg havde tænkt mig.
Resten må nok vente til næste år.


Mens jeg ventede på min symaskine, har jeg b.la malet hylder til min søns køkken.
Han har et bette et af slagsen og manglede opbevarings plads.
Jeg havde nogle LACK hylder fra Ikea stående, og de har nu fået en gang maling.
Det fremgår måske ikke af billederne, men hylderne er malet i en smuk lime farve.
Hylderne blev sat op forleden, og jeg synes selv de ser ganske godt ud.
Sønnike er på Færøerne i disse dage, og kommer hjem i morgen.
Jeg håber han synes om resultatet og bliver glædelig overrasket.







torsdag den 15. august 2013

Sommer potpourri.



Der har været stille på bloggen.
Det skyldes at jeg har haft mange ting om ørerne på det sidste.
3 ugers intensivt og spændende kursus om livstils ændringer, - og former.
Meget spændende og lærerigt.
Anden del starter jeg på om ikke så længe.

Og pludselig var sommeren over os...
Ahhhh...!!  SKØNT..!!!
Sol sol og masser af sol. Jeg har suget til mig og fyldt depoterne.
Her får I et lille potpourri.
Dage ved stranden.
Hygge på altanen.
I gode venners selskab.
En tur i Tivoli.
Og selvfølgelig is....
Både på pind og i vaffel.    :o)
Jeg håber ikke det er helt slut endnu, selvom al den regn og rusk vist indikerer noget andet.


Jeg har nydt solen og varmen i fulde drag, imens kreativiteten har stået lidt på stand by.
Begge mine symaskiner er sendt til reparation.
Jeg venter, og venter.....
Den ene skal have reservedele fra Tyskland.
Leveringstid ukendt.
Jeg synes der er MEGET tomt i det kreative værksted,
Det er mærkeligt at jeg ikke bare kan sætte mig til at sy når jeg har lyst.




Inden jeg sendte symaskinerne til reparation, fik jeg dog lavet en lille pose til den søde C.
Posen skal bruges til opbevaring af frugt i børnehaven.
Jeg klippede en ugle ud og syede den på som applikation.
Den søde C er nemlig  vild med ugler.



lørdag den 29. juni 2013

Studentertid

Min kærestes datter blev student i går.
Til anledningen havde jeg lavet en lille kuffert med et førstehjælps kit til at klare dagen.
Hun fik også en "rigtig" gave, en halskæde til minde om dagen.
Der blev trakteret, som det  hører sig til,  hos hendes mor.
De var ude af døren igen på ingen tid, videre til de næste på listen.
22 stop havde de foran sig, men heldigvis var vejret perfekt
De var bare så skønne de unge mennesker, så fulde af glæde.
Man kunne ikke andet end  blive rørt.
Danmarks fremtid, som i et par dage gør vejene usikre.
SKØNT..!!







torsdag den 27. juni 2013

Pc meltdown

Der sker ikke meget på bloggen for tiden.
På trods af gennemgribende tjek, fungerer min Pc stadig ikke.
Min søn HAR fundet en diagnose.
Computeren skal geninstalleres.
STORT suk..!!
Det kan åbenbart gøres på en times tid eller to.
Problemet er bare, at den unge mand er gevaldigt hængt op af arbejde,
derfor kan det tage lidt tid, inden har får sat sig ned og kigget på dyret.
  T-Å-L-M-O-D-I-G-H-E-D
Er bare ikke noget jeg har i disse dage.
For at sige det mildt, er det P.... hamrende irriterende at den ikke virker.
Alligevel kunne det være værre.
Jeg slipper da for at skulle ud og investere i en ny.
Indtil videre....!!





tirsdag den 18. juni 2013

Handlingslammet

Jeg er FRUSTRERET.
Godt gammeldags frustreret.
Årsag:
 Min computer har den sidste uges tid,  smækket fusserne i vejret og spillet DØD.
Den lukkede ned, og det var så det.
Jeg har dykket dybt i "værktøjskassen" og givet lejlighedsvis kunstigt åndedræt,
men ingenting hjælper.
Jeg føler mig SÅ handlingslammet, for SATAN...
Jeg kan ikke gå på netbank, tjekke mails, opdatere bloggen osv...!!
ÆV ÆV ÆV og æv med æv på...
Sidste chance, er min computer kyndige søn, som kigger forbi i ugens løb.
Jeg krydser fingre for, at han kan få gang i maskineriet igen.

Imens har jeg taget bibliotekets computer til hjælp, for det er simpelthen FOR besværligt
og desuden alt for langt, hvis jeg skal låne mig frem på venner og families computere.





Herunder et nemt projekt.
 Et par pandebånd, til at holde lokkerne på plads i sommervarmen.
Jeg har brugt en rest bomuldsstof og en mellembred elastik.





fredag den 7. juni 2013

Læder armbånd med keramik.

De sidste par dage har jeg slikket sol på altanen, 
nydt varmen og summen af insekter om blomsterne derude.
Det har været for varmt til at tænke på at sy, så jeg har læst istedet for.
(Og spejdet længselsfuldt efter stof, jeg har bestilt på nettet).
En god bog og lækkerier i form af chokolade og frugt, til at fylde depoterne med.
Det er selvfølgelig ikke det eneste jeg har lavet.
 Bevares, ingen slendrian der...   ;o)
Nå, men idag har jeg flyttet det kreative værksted udendørs, på selvsamme altan.
Jeg har lavet et par armbånd af læder, tryklåse og keramik knapper.
Knapperne lavede jeg sidste år, på klubben hvor jeg var.
Et stykke læder, keramik knap, tryklås og nylonsnor  = Supernemt armbånd.
Jeg overvejer at lave et lignende, som jeg vil give i studentergave senere på måneden.







torsdag den 30. maj 2013

Maling af kontor og nem frokost.

Jeg har længe haft lyst til at male mit kontor/ kreative værksted.
Jeg syntes der trængte til at komme lidt farve på væggene.
Malingen har jeg købt for et par måneder siden, men jeg kunne bare ikke komme igang.
Det vil sige egentlig kun een væg, for resten er stadig hvidt.
Først skulle alt pilles ned fra væggene.
 I virkeligheden er det derfor jeg har været så længe om at komme igang.
Alene TANKEN om alt det som skulle ned, har gjort mig træt. 



Som I kan se, har jeg rigtig mange bøger.
 Derfor benyttede da også liiiiiiiige lejligheden til at få sorteret i bunkerne.
20 bøger fik jeg taget fra, og de er nu røget i kælderen.
Der jeg også har en bunke, som jeg samler til loppemarked senere på sommeren.  


Selve arbejdet med at male har taget 3- 4 timer, så det var hurtigt overstået.
Men så skulle det hele jo tilbage på plads igen, og der var jeg ved at være lidt flad.
Men altså..!!   Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.
Det skulle simpelthen bare gøres inden sommeren og varmen for alvor satte ind.
Og hey..!!  De har lovet 24 grader i weekenden, så det var da godt at jeg fik taget mig sammen.  :o)



Færdig med kontor (og ryg for den sags skyld), var der ikke meget energi tilbage på kontoen.
Frem med en pakke carpaccio, cherry tomater, parmasan ost, salat og pesto.
Et Ciabatta brød i ovnen.
 Og så var en hurtig frokost serveret.
Og så skal der altså ikke males mere i denne omgang.   :o)





mandag den 27. maj 2013

Genbrug og sommerkjole

Jeg har syet en kjole til den søde C.
Stoffet jeg har brugt, er fra en kjole jeg syede til mig selv for et par år siden.
En kjole, som jeg aldrig har brugt, fordi jeg aldrig var helt vild med stoffet.
Nu har jeg syet en kjole til den søde C af stoffet  istedet for.
Jeg synes kjolen er blevet ret sød med kanter i ternet stof for at skabe lidt kontrast.
Modellen er MEGET nem at sy.
Egentlig er det bare at sy to stykker stof sammen og derefter klippe ud til armgab og sy løbegang.
Stoffet skal dog være lidt bredere forneden, så kjolen får lidt svaj.




fredag den 24. maj 2013

Atjuuu....!! - Og et nemt projekt.



Her til morgen vågnede jeg tung i hovedet og med rindende øjne.
Formiddagen forløb med nys i hæsblæsende tempo.
En sommer forkølelse har taget bolig i min krop, og jeg prøver febrilsk at ryste den af mig.
"Mirakelmidlet" Echinamin plejer at hjælpe.
Om det er troen som flytter bjerge, eller faktum skal jeg lade være usagt.
Jeg har brugt det i årevis, til mindre forkølelser eller ondt i halsen.
Jeg synes altså at det virker.   :o)




Jeg har syet en lille pose til mine solbriller.
Et mindre projekt, som ikke kræver de store anstrengelser.
Jeg har ellers et fint etui til brillerne, men jeg synes at det fylder for meget.
Jeg har syet posen i en sommerlig farve, som let kan findes og ses i tasken.




onsdag den 22. maj 2013

Når regnen regner oppe på taget.... - Og ventetid....

Jeg venter....
Det er tid til det årlige eftersyn af vores nye altaner, og det betyder  ventetid....
Ikke at jeg har haft lyst til at rende nogen steder i silende regnvejr.
Men det irriterer mig at skulle afsætte en hel dag på projektet.
Forventet gennemsyn mellem kl. 8.00 & 18.00, og det kunne desværre ikke præciseres nærmere.
Hvad f..... skal det betyde??


Nå, men som billederne også antyder, har det jo ikke ligefrem været altan hyggevejr.
Og ifølge meteorologerne, varer det vist lidt inden have møblerne igen skal tages i brug.
Til gengæld ser mine blomster ud til at trives med regnen.   :o)



Jeg har brugt ventetiden på at strikke lidt, 
varmet mig med en god kop kakao og hygget med stearinlys.
Et par hjemmebagte brød er det også blevet til.
Så helt spildt har dagen da ikke været, men alligevel....!!
 Tålmodighed er en dyd...