torsdag den 28. februar 2013

Kontraster


Endelig har stivhed og smerter forladt min krop. 
Jeg er bare så lettet og GLAD GLAD GLAD.
I sidste øjeblik må man sige, for turen går til Skals på Søndag.
Jeg skyndte mig til symaskinen, og det er der kommet endnu et tørklæde ud af.
Jeg have en rest af det dejligste velour liggende og synes det ville være perfekt til at lune halsen med.
På bagsiden har jeg syet jersey, i en blå/lilla nærmest blommeagtig farve, som giver en fin kontrast.
I kanten har jeg syet piping af det skønneste liberty blomstrede kantbånd, hvor den blommefarvede går igen.






Jeg har klippet stoffet, som hvis jeg ville sy et trekantet tørklæde, men har afrundet kanten forneden.
Jeg har brugt en skrædder lineal for at få det bedste resultat.
Til kantbåndet har jeg brugt anoraksnor, som jeg personligt synes har den bedste tykkelse til piping.






Jeg  startede med at sy båndet fast på jerseystoffet, så det er nemmere at sætte de to lag stof sammen.
Normalt kan jeg godt finde på, at lave oversprings handlinger til den proces, og bare sy de to lag samtidig.
Men her er det vigtigt at være meget nøjagtig for en pænt resultat, da der også er stretch i velouren.




Og så bliver det vist ikke til mere syning fra det hjemmelige værksted i denne omgang.
Jeg skal snart igang med at pakke og have indhentet alt det jeg ikke har kunnet i den sidste uges tid.
Men men, jeg er sikker på at der kommer flere projekter under mit ophold på Skals.
Men meget mere om det på et andet tidspunkt.



tirsdag den 26. februar 2013

Brev fra Amerika


Jeg har længe ledt efter et mønster til en skjorte som denne.
For nogle uger siden, var jeg så heldig endelig at finde mønstret, Simplicity 8348.  
En kreativ kvinde på Etsy, havde mønstret til salg og jeg skyndte mig at hapse det.
Jeg er vild med designet og glæder mig til at sy en ny udgave af skjorten, som jeg havde i 80'erne.


mandag den 25. februar 2013

Strik huer


Det er blevet til en del tv kiggeri under min ufrivillige eksil  fra det kreative værksted.
Heldigvis går det med tøvende skridt fremad i den rigtige retning.
Ryggen har rettet sig en smule, 
og jeg trisser ikke længere rundt som en gammel krumrygget morlil.
Men jeg er øm øm øm  i hele kadaveret og mit haleben gør ONDT.
Smerterne forhindrer mig stadig i at sidde for længe af gangen og selv et host er pinefuldt.
Nætterne tilbringes i favntag med en pude på maven, som hjælper med støtte, 
så jeg kan ligge på siden og trods alt få et par timers søvn.
Og imens tæller jeg dagene for afrejsen mod Skals, 
og krydser fingre for at jeg igen kan springe frejdigt omkring inden afgangen på Søndag.


Jeg har brugt ventetiden på at strikke et par huer til min nu voksne søn.
Jeg har brugt  Knit Pro rundpinde,
 hvilket har betydet at jeg tilmed har kunne ligge ned og strikke.
Jeg er sikker på at det har set pudsigt ud.
Det har hjulpet lidt, at have noget nyttigt at tage sig til,
for dagene er altså begyndt at blive temmelig lange.






lørdag den 23. februar 2013

Ufrivillig inhabil



Av av av av av....!!!
I disse dage er jeg tvunget til at tage en ufrivillig pause fra mit kreative værksted og bloggeriet.
En diskusprolaps, som jeg har haft "glæde" af de sidste par år, har bogstaveligt talt tvunget mig i knæ.
Mine lændehvirvler har sat sig , og tvunget min ryg i stilling ,som en pilekvist i vinden.
Jeg famler rundt fra møbel til møbel, og har svært ved at finde hvile, fordi jeg hverken kan sidde
 ligge eller stå ret længe af gange. 
Mine tanker kredser om mit forestående ophold på Skals Håndarbejdeskole.
Jeg skal starte Mandag d. 4 marts og har sendt en lille bøn afsted om, at min ryg snart vil få det bedre.
Jeg har sådan glædet mig til opholdet og krydser fingre for en snarlig bedring, så jeg kan komme afsted.
Nu vil jeg krabbe mig tilbage til sofaen, for jeg har opbrugt tiden for at sidde og trænger til at ligge ned.




tirsdag den 19. februar 2013

Vest i vendestrik



Jeg har strikket en lille vest i blødt strømpegarn .
Jeg har valgt den meget pink farve, da det er den søde C 's absolutte ynglingsfarve.
Opskriften er fra bogen Vendestrik af Hanne Meedom, og er en model jeg ofte har strikket, 
da jeg synes den sød og meget anvendelig  (Og nem at give sig i kast med).
Jeg har strikket vesten i  strømpegarn med  75% uld og 25% polyamid og brugt Knit Pro nr 3.5.
Til sidst har jeg tilføjet vesten en detalje med påsyet skråbånd, som jeg selv har lavet.
Jeg er ret tilfreds med resultatet og synes skråbåndet  liiige giver vesten et ekstra touch.










tirsdag den 12. februar 2013

Flere lakridser



Mit lille lakrids depot, som jeg lavede sidste år før jul, er ved at være tømt.
Jeg synes derfor, at var derfor på tide at lave en ny portion, så jeg har tilbragt eftermiddagen i køkkenet.
Her er hvad jeg brugte til fremstillingen:
Sød finsk lakrids, mørk chokolade 80% og lakridspulver.
Resultatet bliver en god portion lækre lakridser a la Bülow, men noget billigere.  :o)





Da jeg nu var så godt igang, fik jeg også  fremstillet en portion mandler med lakridspulver.
Først ristede jeg mandlerne i ovnen ved 200gr i 10 minutter.
Derefter blev de dyppet i hvid chokolade og til sidst trillet i lakridspulver.
Resultater er de lækreste KILLER mandler, som smager fantastisk.
 Her i huset er lakridspulver blevet et stort hit, som I sikkert har gennemskuet.  :o)


mandag den 11. februar 2013

Slimline kjole/ T-shirt




Jeg er endelig gået ombord i noget af det stof, jeg fik købt på min tur til Stof & Stil i December.
Mønstret fra samme sted, har jeg haft liggende et års tid, og er en  slimline kjole/ T-shirt .
Jeg har syet kjolen  i det lækreste jersey, med en masse bitte små "guld" sten eller perler.
Det er lidt svært at se på billedet, men jeg synes det virker rigtig fint, uden at være for overdrevet.
Kjolen skal bruges som en hverdagsting, og det kan den sagtens.
Desværre var jeg alene hjemme, da billederne blev taget, så jeg kan  ikke vise, hvordan kjolen ser ud på.
 Jeg gjorde et ihærdigt forsøg, med  at tage billeder ind i mit spejl. men det blev simpelthen for bøvlet
Men jeg er super glad for resultatet, og elastik effekten i siden gør, at den sidder rigtig godt.    :o)



fredag den 8. februar 2013



Kig forbi Binemor, og deltag i denne lækre give away.


Tørklæde med neon piping


Mere Neon...
Endnu et tørklæde med neon detalje, 
syet i en skøn bomulds voile med grå bomber.
Jeg er vild med det flotte koralfarvede neon  piping bånd,
 som giver en god kontrast til det sort/grå.
I det hele tager er jeg  ret vild med piping bånd i forskellige farver,
 som jeg bruger til både tøj og tilbehør.
Jeg synes det giver et fint finish, 
og hvis man ikke er vild med neon, kan man jo vælge en anden farve.
Jeg tror det her bliver et af mine ynglings tørklæder.






torsdag den 7. februar 2013


Dagen idag har budt på ren afslapning fra min side.
I morges bestemte jeg mig for, at lave absolut INGENTING, eller næsten så...!!
Jeg har nusset rundt  i mit eget selskab og taget tingene som de kom.
 Brygget en kop the, og siddet i sofaen med en god bog.
Guffet mig igennem et SYNDIGT stykke dejlig kage.
Lyttet til afslappende musik i radioen og strikket lidt på et tørklæde, som jeg er igang med.
Mmmm..!! 
Hvad mere kan man næsten forlange. Lige bortset fra flere af den slags...!!   :o).





Kig ind hos Marie og deltag i den fine give away fra Kähler.
http://luftundervingerne.blogspot.dk


onsdag den 6. februar 2013

Fløjls nederdel



Af en lilla rest fløjl med søde blomster, har jeg syet endnu en nederdel til den søde C.
For tiden er hun vild med at gå i kjole og nederdel, så jeg vil føje et par stykker til garderoben.
Stoffet er fra Stof 2000, og er en rest, som jeg var heldig at finde på udsalg til 18 kr.
Nederdelen er syet i str 5 år og er rynket med elastik i taljen, så den er hurtig at få af og på.






lørdag den 2. februar 2013

Pimp din bluse



Jeg havde en helt almindelig sort strikbluse, som jeg synes var lidt for kedelig.
Jeg fir ikke rigtig gået med den og havde egentlig tænkt mig at lægge den til side, eller give den videre.
Men så besluttede jeg at  pimpe den lidt med et par stjerner på albuerne.


Jeg fandt et motiv på nettet, som jeg forstørrede op til passende størrelse.
på bagsiden af stoffet er der strøget vliseline, da det ellers er næsten umuligt at få pænt når man syr.
Zig zag med tætte sting rundt i kanten.
- Og voila..!! 










fredag den 1. februar 2013

Velour nederdel med neon piping


Det bliver ikke til så meget syning af tøj for tiden, 
men i aftes fik jeg da syet denne lille sag.
Nederdelen er syet i prikket velour og tilsat detaljer i stribet rib og neonfarvet pipingbånd.
Jeg er vild med neonfarvede detaljer for tiden, 
så det er nok ikke sidste gang I får det at se.
Som udgangspunkt har jeg brugt grundmønstret fra "Børnetøj 4-7 år",
Skrevet af  Hanne & Sofie Meedom.
Mønstrene i bogen, er super nemme at bruge,
 og man kan tilføje sine egne detaljer.