lørdag den 29. december 2012


Her er stille for tiden...
Jeg har TRÆNGT til at slappe af og det har jeg fået gjort i rigelige mængder.
Julen er overstået, og det har  heldigvis været en dejlig fredelig en af slagsen. God mad, hyggeligt samvær, godter og sukkerknas  (måske lidt for meget) , genkendeligt og lige som det skulle være. 
Nu skal Nytårsaften   "overståes" , ligesom Januar og Februar med mørke og kølige dage.
Men SÅ venter foråret "lige om hjørnet" og jeg ved at energien vil vende tilbage. Jeg glæder mig....
Godt Nytår derude.






lørdag den 22. december 2012


Så er de sidste indkøb overstået, og nu står den på afslapning.
Juleaften skal i år holdes hos min søster, så jeg skal "bare" dukke op med en flæskesteg under armen.
Imorgen vil jeg sove længe, traske rundt  i nattøj hele dagen, se en masse tv og  varme op til the grand finale. Mums hvor jeg glæder mig til flæskesteg og ris a la mande.
Rigtig glædelig Jul.










fredag den 21. december 2012

Lakridser med chokolade overtræk



Jeg er vild med Bülow lakridser, men synes også at de er ret dyre. Meget dyre for at være helt ærlig..
Jeg tænkte derfor, at jeg ville forsøge at lave mine egne lakridser a la Bülow.
Jeg har brugt sød finsk lakrids, chokolade 72% og lakridspulver. 
Vend lakridserne i chokolade og når de er næsten tørre, drysses eller trilles de i lakrids pulver.
Mums mums...!!



Bogstaver J-U-L



Min lokale Føtex har nedsat al julepynt, til næsten ingen penge.
Bogstaverne var nedsat til sølle 10 kr, 
så de røg med i indkøbskurven.
  Bogstaverne var beklædt med stof, og det var min tanke var at pimpe dem lidt,
                                                  Stoffet var dog noget mere genstridigt at få af end beregnet, 
men det lykkedes til sidst.
   


 Og det færdige resultat. 
Bogstaverne har fået en omgang hyldepapir,
Som jeg vistnok har købt i Søstrene Grene?

torsdag den 20. december 2012


På min indkøbstur faldt jeg over fætter Nisse her.
Han MÅTTE bare med hjem, jeg synes han er SÅ skøn.
Og så er det vist på tide at gå i flyverskjul, så jeg ikke får købt mere julepynt i år.  ;o)



Plastik fantastic


                            Jeg har købt disse skønne stjerner, 100 % ægte plastik fantastic.
                        Egentlig er der ikke meget jul over dem, men jeg kunne ikke stå for farverne.
                    


              
            
                         

Stempel kandevarmer med neon detalje


Jeg er gået i neon detalje mode...   ;o)
Det er der kommet denne stempelkande varmer ud af.
Stoffet er en rest, som jeg havde liggende og jeg har foret varmeren med alu pladevat.




                          Og sådan ser stempelkanden ud iført sin nye "frakke", med NEON detalje.

Igår aftes fik jeg bagt endnu en portion kokoskranse (den første er forlængst fortærret), så nu kan jeg krydse endnu en ting af listen. I aften skal der koges klejner, så juledepoterne bliver stille og roligt fyld op.
Opskriften på kokoskransene kan du finde under opskrifter.


tirsdag den 18. december 2012

Tørklæde med neon detalje

Første projekt er syet med det neonfarvede grosgrain bånd, som ankom med posten tidligere idag.
Jeg har syet tørklædet i sort og gråstribet ribstrik, 
og tilføjet båndet  på tørklædets sidste 1/3 del.
Jeg overvejede et øjeblik, at sy kanterne med den neonfarvede tråd, 
men syntes at det ville blive for meget.
Jeg kan godt lide at tørklædet er enkelt og med en lille detalje.







Bånd & tråd


Der kom en pakke....
                Jeg har bestilt det skønneste neonkoral farvede grosgrain bånd og sytråd fra BettyP.   
        Jeg ved ikke om neonfarver er ved at være long gone, men jeg er ihvertfald vild med denne her.
Jeg har et projekt i ærmet, eller faktisk flere, hvor jeg vil bruge farven til skønne detaljer.
 Et af projekterne  håber jeg at få tid til at gå igang med inden jul.  ;o)







mandag den 17. december 2012

Strik

Jeg har stået på hovedet i mine garnrester. 
Efterhånden har jeg fået samlet til bunke, så det var på tide at få sorteret ud. 
Resultatet er denne lille hue, som er strikket i str. 4 år. 
Det tog 3-4 timer, så var den strøget af pindende, så det var bestemt et overkommeligt projekt.







lørdag den 15. december 2012

Julestjerne


Jeg har lavet en hurtig og enkel juledekoration.
Stjernerne har jeg købt hos Notre Dame og båndet har jeg fundet i gemmerne.








Teddy bear bluse

En lille vamset sag, til en dejlig dreng jeg kender.
 Blusen er syet i en skøn og blød Teddy Bear agtig fleece.
Jeg har stakkevis af stofrester liggende, så det er rart at få dem brugt til noget fornuftigt.






onsdag den 12. december 2012

Net



Jeg har længe manglet et net, så nu har jeg syet et i tykt lærred og med bomulds foer indeni.


For at gøre nettet mere slidstærkt, har jeg forstærket bunden med kraftigt bævernylon stof.

                                                     Gul lynlås som detalje i lommen foran.


                                                     Plads til kuglepenne og mobiltelefon.

                            Og til nøglerne, som på uforklarligvis, altid ender i bunden af tasken. :o)

tirsdag den 11. december 2012



Jeg har lavet nøgleringe med nogle af trækuglerne, som jeg købte i Søstrene Grene . 
Et par af dem har fået en omgang spraymaling som kontrast.




     På denne, har jeg mixet trækugler og farvede plastik kugler, som jeg også har købt hos Søstrene Grene.




              
    Da jeg lavede nøgleringene, kom jeg til at tænke på, at jeg som barn i 1970'erne, havde 
hårelastikker, hvor der i hver ende af elastikken  sad en kugle.
 Inspireret af tanken, har jeg lavet hårelastikker med nogle af mine mange knapper.
De gule knapper har jeg lavet i keramik, de sorte har jeg købt, men husker desværre ikke hvor? 
Hvis hullerne er store nok, kan man sagtens bruge en færdig elastik.                              
                                                             

søndag den 9. december 2012

Der er faldet sne...



 Der er for alvor faldet sne over land, og vi skutter os indendørs i stearinlysets skær. Tidligere på dagen forsøgte jeg at trodse vejrguderne...  På cykel..!!  Heldigvis nåede jeg helskindet hjem, og har besluttet at de sidste indkøb må henlægges til en anden dag.  Istedet står den på en varm kop kakao, og måske en æbleskive.  - Eller to...!!   ;o)


lørdag den 8. december 2012

Armbånd fra Line By Maria

Jer er bare SÅ vild med disse armbånd fra Line By Maria.
 Den smukke røde farve er perfekt til et  julefrokost outfit, 
men også brugbar resten af året. 
Mixet med al det sorte tilbehør, vi sikkert alle har i garderoben,
 vil det være super flot. 
Kig forbi hjemmesiden, hvor du også kan få smukke og anderledes ringe, og andet tilbehør.
 Også i andre farve end rød.  ;o)


Armbåndene kan købes lige her: http://www.linebymaria.se/farg/rod/





Nem værtindegave

Der er julefrokoster, gløgg aftener og meget andet i December måned. Istedet for at ankomme med den sædvanlige æske chokolade under armen, har jeg lavet en nem og mere personlig værtindegave. Jeg har brugt papirark, som jeg har købt i Tiger, og pap fra Bog & Ide.

                                 Uroer med juletræer, som er limet sammen med en guldtråd i midten.


                          Og stjerner med guldsnor. Opskriften på hjerterne, har jeg fundet på panduro.dk.
                 
                                              Til sidst, har jeg  pakket julepynten i små cellofan poser.

Puder med trekanter

Puderne her har jeg lavet som fødselsdagsgave til min niece da hun fyldte 15 år.
 Hun har fået nyt værelse og er for tiden vild med farven lilla. 
Puderne måler 45 x 70 cm og har fået sort titte/ piping bånd i kanten.






Forstøver til strygning


Jeg har længe været træt af min gamle forstøver, som ikke kan justeres ordentligt og som tilmed drypper små søer på mit strygetøj. Der ER faktisk forstøver på mit udmærkede strygejern, men jeg synes ikke det fungerer optimalt og dyssen kalker hurtigt til. Min hårspray fra Gun-Britt  forstøver lige tilpas, og jeg har derfor lavet en ny forstøver af en tømt flaske.  

 Jeg har brugt en tom  flaske, laminerings maskine, dobbelt klæbende tape og papir fra Rie Elise Larsen.

Her er det færdige resultat, som unægtelig er kønnere end sin forgænger,  fylder mindre og er drypfri.

torsdag den 6. december 2012


Under min gåtur på Strøget i dag, opdagede jeg at Søstrene Grene havde holdt flyttedag. 
Butikken ligger stadig på Amager Torv, men er flyttet over på modsatte side. 
Butikken ligger nu på hjørnet,  hvor der før var  en bank. 
MEGET mere plads og nu i 2 etager. Behøver jeg at fortælle, at jeg bare MÅTTE kigge indenfor...

Disse 4 skønne krus  kom i indkøbskurven, 
selvom jeg ikke mangler krus (som i OVERHOVEDET IKKE), 
men jeg synes simpelthen at de er så fine, på den lidt Kähler agtige måde. 
Uden sammenligning iøvrigt.  ;o)


Træperler, filt kugler og papir med stjerner, til et par projekter jeg har i tankerne.


Og et smut forbi min ynglings glimmer, tilbehør og brugskunst butik Notre Dame.
 Jeg faldt over disse smukke grosgrain bånd, som skal bruges til et par sy projekter.





onsdag den 5. december 2012

Strikket adventskrans


Jeg bliver simpelthen nødt til at dele denne strikkede adventskrans. Den er lavet af Stine Hoelgaard og fundet på hendes blog. Stine er strik designer og adventskransen kan findes i "Alt om håndarbejdes julemagasin" .
Det er nok ikke et projekt jeg selv kommer til at give mig i kast med, men skøn er den ihvertfald.




Pipingbånd


Jeg syr ofte piping bånd / tittekant på mine puder.
Det giver en fin kontrast og puderne får et flot finish.
Jeg synes imidlertid ofte, ade færdigkøbte bånd er for smalle,
 og de er tilmed ret dyre, så derfor laver jeg ofte mine egne. 
 Her har jeg brugt anoraksnor, da jeg synes det giver det flotteste resultat.
 Jeg køber en rulle af gangen, men mindre kan også  gøre det.
 Hvis man syr ofte kan det dog sagtens betale sig at investere i en rulle.



 Jeg er så heldig, at jeg kan justere stingbredde og stingposition på min symaskine.
 hvilket gør,at jeg kan sy meget tæt på anoraksnoren i skråbåndet.



Jeg foretrækker anoraksnor til puder, da jeg synes at tittekanten bliver lige tilpas.



                    Her ses den færdige  resultat, som jeg synes sagtens kan matche færdigkøbte puder.
 Prøv dig frem, det er ikke svært.












Strik

Jeg er blevet færdig med denne lange vest i str 4 år.
 Vesten er forlænget en del fra den oprindelig opskrift, 
da det er meningen, at den skal kunne bruges over et par gamacher. 
Opskriften som jeg har taget udgangspunkt i, har jeg fundet på  Maria's blog  lige her: