torsdag den 30. maj 2013

Maling af kontor og nem frokost.

Jeg har længe haft lyst til at male mit kontor/ kreative værksted.
Jeg syntes der trængte til at komme lidt farve på væggene.
Malingen har jeg købt for et par måneder siden, men jeg kunne bare ikke komme igang.
Det vil sige egentlig kun een væg, for resten er stadig hvidt.
Først skulle alt pilles ned fra væggene.
 I virkeligheden er det derfor jeg har været så længe om at komme igang.
Alene TANKEN om alt det som skulle ned, har gjort mig træt. 



Som I kan se, har jeg rigtig mange bøger.
 Derfor benyttede da også liiiiiiiige lejligheden til at få sorteret i bunkerne.
20 bøger fik jeg taget fra, og de er nu røget i kælderen.
Der jeg også har en bunke, som jeg samler til loppemarked senere på sommeren.  


Selve arbejdet med at male har taget 3- 4 timer, så det var hurtigt overstået.
Men så skulle det hele jo tilbage på plads igen, og der var jeg ved at være lidt flad.
Men altså..!!   Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.
Det skulle simpelthen bare gøres inden sommeren og varmen for alvor satte ind.
Og hey..!!  De har lovet 24 grader i weekenden, så det var da godt at jeg fik taget mig sammen.  :o)



Færdig med kontor (og ryg for den sags skyld), var der ikke meget energi tilbage på kontoen.
Frem med en pakke carpaccio, cherry tomater, parmasan ost, salat og pesto.
Et Ciabatta brød i ovnen.
 Og så var en hurtig frokost serveret.
Og så skal der altså ikke males mere i denne omgang.   :o)





mandag den 27. maj 2013

Genbrug og sommerkjole

Jeg har syet en kjole til den søde C.
Stoffet jeg har brugt, er fra en kjole jeg syede til mig selv for et par år siden.
En kjole, som jeg aldrig har brugt, fordi jeg aldrig var helt vild med stoffet.
Nu har jeg syet en kjole til den søde C af stoffet  istedet for.
Jeg synes kjolen er blevet ret sød med kanter i ternet stof for at skabe lidt kontrast.
Modellen er MEGET nem at sy.
Egentlig er det bare at sy to stykker stof sammen og derefter klippe ud til armgab og sy løbegang.
Stoffet skal dog være lidt bredere forneden, så kjolen får lidt svaj.




fredag den 24. maj 2013

Atjuuu....!! - Og et nemt projekt.



Her til morgen vågnede jeg tung i hovedet og med rindende øjne.
Formiddagen forløb med nys i hæsblæsende tempo.
En sommer forkølelse har taget bolig i min krop, og jeg prøver febrilsk at ryste den af mig.
"Mirakelmidlet" Echinamin plejer at hjælpe.
Om det er troen som flytter bjerge, eller faktum skal jeg lade være usagt.
Jeg har brugt det i årevis, til mindre forkølelser eller ondt i halsen.
Jeg synes altså at det virker.   :o)




Jeg har syet en lille pose til mine solbriller.
Et mindre projekt, som ikke kræver de store anstrengelser.
Jeg har ellers et fint etui til brillerne, men jeg synes at det fylder for meget.
Jeg har syet posen i en sommerlig farve, som let kan findes og ses i tasken.




onsdag den 22. maj 2013

Når regnen regner oppe på taget.... - Og ventetid....

Jeg venter....
Det er tid til det årlige eftersyn af vores nye altaner, og det betyder  ventetid....
Ikke at jeg har haft lyst til at rende nogen steder i silende regnvejr.
Men det irriterer mig at skulle afsætte en hel dag på projektet.
Forventet gennemsyn mellem kl. 8.00 & 18.00, og det kunne desværre ikke præciseres nærmere.
Hvad f..... skal det betyde??


Nå, men som billederne også antyder, har det jo ikke ligefrem været altan hyggevejr.
Og ifølge meteorologerne, varer det vist lidt inden have møblerne igen skal tages i brug.
Til gengæld ser mine blomster ud til at trives med regnen.   :o)



Jeg har brugt ventetiden på at strikke lidt, 
varmet mig med en god kop kakao og hygget med stearinlys.
Et par hjemmebagte brød er det også blevet til.
Så helt spildt har dagen da ikke været, men alligevel....!!
 Tålmodighed er en dyd...






søndag den 19. maj 2013

Pinse hygge


Med min mor & søster har jeg en aftale om at mødes mindst 1 gang om måneden.
Vi skiftes til at lægge hus til og stå for mad og andre fornødenheder.
I de mørke vintermåneder har vi strikketøj med under armen når vi ses.
Igår kunne vi nyde det skønne vejr på min altan, og vi fik sludret og grinet  i adskillige timer.
Vi hygger os altid gevaldigt i hinandens selskab.
Til lejligheden havde jeg lavet en let kylling lasagne og lidt lækkert salat.


I min familie har vi en svaghed for mad og søde sager.
Kager og desserter har altid været i høj kurs, så naturligvis skulle vi også have lidt sødt.
En lækker drøj og klæg chokoladekage.
Opskriften har jeg fundet på en svensk hjemmeside.


For lige at stive den gode samvittighed af, havde jeg også anrettet et fad med frugt.   ;o)






fredag den 17. maj 2013

Fairtrade

Denne skønne musik video var jeg nødt til at del med jer.
Et opråb om at huske at tænke på miljø og mennesker, når vi handler ind.
Tilsat lidt humor, så budskabet glider lettere ned.  
Jeg synes den er ret sød.   ;o)

                          
 



torsdag den 16. maj 2013

Et glædeligt gensyn

Dagen idag har budt på et glædeligt gensyn.
Gensyn med puder og hynder til havemøblerne, som atter er fundet frem fra gemmerne.
Så efter lidt uundgåelig rengøring på altanen, kunne solen nydes i selskab med en god bog.
Ahhh...!!     :o)




Der har dog også været tid til at sy en hurtig tunika, af stof jeg havde liggende fra sidste år.
Så vidt jeg husker er stoffet købt i Stof 2000?







tirsdag den 14. maj 2013

Mere overspring

Jeg har haft T-shirten liggende i skabet det sidste år.
Faktisk har jeg kun gået med den en enkelt gang, fordi jeg synes at den var lidt kedelig.
Den har nu fået nyt liv med strygefolie.
Nemt og MEGET hurtigt at lave.
Strygefolien har jeg købt hos Anna, som har bloggen LARALIL.
Strygefolien købes i stykker af 16,5 x 25 cm, og så kan man selv lave motiverne.




Nederdel


Endnu en nederdel, syet efter mit grundmønster og lynhurtig at lave.
Nederdelen er syet i kraftig og en anelse brokadelignende stof.
Oprindelig er det vist beregnet til møbler, men det kan sagtens vaskes på 40 grader.
Stoffet er så kraftigt, at jeg ikke har syet for i, men blødt nok til, at nederdelen falder flot.



Der er ikke forskel på for og bagside af stoffet, så jeg har vendt stoffet, for at få lidt kontrast i linningen..






onsdag den 8. maj 2013

Overspringshandling

Det var egentlig meningen, at min coverlocker skulle på arbejde idag.
Det vil sige, lige indtil jeg købte T-shirten her.
Den har kostet 70 kr på tilbud og det kan stoffet dårligt købes til.
Jeg har pimpet den færdigkøbte T-shirt med hjemmelavet stjerne applikation i bomuldsstof a la liberty.
I nakken har jeg syet en stjerne i miniudgave.

mandag den 6. maj 2013

Min weekend

Weekenden startede med en gennemgribende oprydning i min kælder.
Hårdt tiltrængt, for efterhånden havde jeg lavet sindrige stisystemer, for at komme rundt dernede.
Nu er der blevet sorteret, smidt ud og lagt til side til sommerens loppemarked. Skønt..!!
Lørdag gik turen ind til byen, hvor jeg var en tur i  Notre Dame.
De havde heldigvis stadig en urtepotte magen til den, som jeg købte sidste år.
Nu står den i min køkken vindueskarm med en basilikum i.




På hjemturen gik turen forbi City Sycenter, som er tilbage i bybilledet, i nye lokaler i Fiolstræde.
Jeg må sige at det var en skuffende affære.
Væk var butikkens storhedstid, fra da den lå i Rosengården ved Kultorvet.
Butikken mindede mere om et restlager, og lignede på ingen måde butikken som jeg husker den.
Måske skulle jeg istedet for kaste mig over mine egne stofhylder i mit kreative værksted.
Der skulle være stof nok til et par projekter eller tre.   ;o)



Søndag kunne jeg glæde mig over de smukke stedmoderblomster, som blomstrer så smukt.
Altanen er næsten klargjort, og mangler kun at få fyld i altankasserne.
Der er indkøbt nye parasoller, som kun venter på at blive luftet.
Og hynderne er klar til at komme i brug, til sommerens hyggestunder på bænken i hjørnet.