fredag den 23. august 2013

Velkommen hjem

Velkommen hjem..!!
Til min savnede symaskine, som endelig er tilbage på sin plads i det kreative værksted.
Efterset, smurt og justeret.
Det tog sin tid, og mine sommerprojekter har været på standby.
For ikke at tale om tålmodigheden, som har været sat på en hård  prøve.
Nu er sommeren så småt ved at gå på held, og andre ting presser sig på end en sommergarderobe.
Jeg tror nu alligevel at jeg vil sy et par af de bluser/ skjorter jeg havde tænkt mig.
Resten må nok vente til næste år.


Mens jeg ventede på min symaskine, har jeg b.la malet hylder til min søns køkken.
Han har et bette et af slagsen og manglede opbevarings plads.
Jeg havde nogle LACK hylder fra Ikea stående, og de har nu fået en gang maling.
Det fremgår måske ikke af billederne, men hylderne er malet i en smuk lime farve.
Hylderne blev sat op forleden, og jeg synes selv de ser ganske godt ud.
Sønnike er på Færøerne i disse dage, og kommer hjem i morgen.
Jeg håber han synes om resultatet og bliver glædelig overrasket.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar