tirsdag den 27. maj 2014

Sommerbluse i crepe chiffon

Forleden var jeg i Stof & stil på Vesterbrogade.
Jeg glæder mig over at jeg nu kan nøjes med en  30 minutters cykeltur,
istedet for at skulle tage hele den lange vej til Roskilde, eller bestille over nettet.
Det er nu rarest at kunne pille ved varen inden man køber.  ;o)
Jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg fik brugt adskillige hundrede kroner..!! 
Jeg har syet endnu en sommerbluse, denne gang i  100 % viscose crepe chiffon.
Viscose falder skønt og er rart at have på, også på en varm sommerdag.


Kanterne er endnu engang pimpet med Jersey lurex, denne gang i guld.
Det giver sådan en fin detalje, som desværre ikke ses tydeligt på billedet.


Jeg har vendt jerseyen på vrangen, da jeg synes det giver en mere rå kontrast, 
og så synes jeg også at guld trådene ses tydeligere.





2 kommentarer: