torsdag den 17. juli 2014

Maxi kjole

Jeg husker, at jeg som barn i 1970'erne havde en lang kjole.
Med masser af blomster og puf ærmer.
Jeg var lykkelig...
Min veninde havde en mage til, blot i en anden farve.
Siden dengang, har jeg ejet masser af kjoler, men ingen lange.
Og det er måske lidt løgn, for Nytårsaften Millinium, 
var jeg iført et udstyrsstykke af en halterneck kjole, besat med  håndsyede perler.
Det første er mange år siden, det andet adskillige kilo.  :o)


Rundt omkring i blogland, er de dukket op igen, de lange kjoler...
Eller maxi kjoler som de kaldes i dag.
Jeg har taget tilløb længe...
Og nu har jeg så lavet min egen version.
Vanvittig enkel at sy, med udgangspunkt i en T-shirt.
Underdelen er lavet af et firkantet stykket, som er syet sammen i siden.
I livet har jeg syet 1 cm bred elastik.


Halsen er syet som på en T-shirt og kantet hele vejen rundt.
Stoffet er jersey, med bitte små nitter.
Tror at jeg bliver glad for, at jeg endelig  tog tilløb.
Så nu er jeg med på maxi bølgen, når man nu er for gammel til mini.  ;o)




2 kommentarer:

  1. Nøj hvor er den fin!!!!
    Jeg synes det er fedt med elastikken, mon det ville klæde mig....!

    SvarSlet
  2. Tak Libbie.
    Elastikken gør, at kjolen trods alt får lidt facon.
    Du må springe ud i at sy en, jeg er sikker på at den vil klæde dig. :o)

    SvarSlet