søndag den 17. marts 2013

Århus


Jeg er vild med Århus.
Kanalerne, latinerkvarteret, cafe'erne, og alle de skønne butikker. 
Og atmosfæren ikke at forglemme.
Jeg havde en  utrolig dejlig dag med masser af shopping, afslapning og inspiration.
Skønt at se noget andet end Strøget i København, som jeg efterhånden synes er en tam affære.
Jeg havde kameraet med, så her kommer lidt billedspam fra min tur rundt i byen.  :o)
Først:
Aros kunstmuseum og kanalerne.

Nær Århus Rådhus, hang dette banner over gaden, vistnok Vestergade?.
Fo Århus rummer blandt andet en ide butik, hvor kreative sjæle ( og andre) kan mødes.
FO-Aarhus' idébutik har:
- en vidensbutik
- en kompetencebutik
- en inspirationsbutik
- en idé-til-tanke-butik 
- en netværksbutik
- en delebut
- et alternativt læringsrum
Jeg synes det er en fantastisk ide, og kunne ønske, at der fandtes noget lignende i København.
Måske er der nogen af jer derude, som har hørt om et sted??




Jeg har flere gange været forbi TANK's hjemmeside: www.tankyou.dk,
 og når jeg nu alligevel var i Århus, var det naturligt at kigge forbi det lille galleri.
TANK med plads til at indtage en kop kaffe, mens man har udsigt til Mejlgade.


Skønne prints og illustrationer.


Kunstbøger til inspiration og mapper med prints.

Selvfølgelig blev jeg fristet, og fik købt et lille print, som jeg vil vise på bloggen ved en senere lejlighed.
KUN lavet i 2 eksemplarer.
Lige nu er det pakket forsvarligt ind, så det forhåbentlig overlever transporten til København,
 gemt væk i min kuffert.

Denne hyggelige blomsterbutik, passerede jeg på min vej tilbage gennem byen.
Selv lidt snevejr, kan ikke ændre det faktum, at foråret venter liiiiige om hjørnet.
Erantis, Påskeliljer, Klokkeblomst, Krokus, Stedmoder og mange flere hilste foråret velkomment.
Til  mit kammer  på Skals, har jeg indkøbt to små perle hyacinther for at skabe lidt forårs stemning indendørs.

God søndag derude.



2 kommentarer:

  1. Århus er skøn. Hvis ikke jeg boede hvor jeg bor, ville jeg bo i Århus...eller Odense (igen)..eller måske Silkeborg...århh der er jo egentlig mange dejlige steder i Danmark :-)

    SvarSlet
  2. Du har ret, der er mange skønne steder i Danmark.
    Sidst jeg var i Jylland, var i et lejet sommerhus ved Mariager Fjord, Og i tankerne havde jeg allerede flyttet teltpælene over sundet. Der var dælme også skønt. :o)

    SvarSlet